Hvornår skal jeg registrere et job, hvis udbetalingen kommer efter nytår?

Hvad gør jeg hvis jeg får udbetalt løn for et job i 2017, som jeg spillede i 2016? Jeg kan ikke få lov at gemme mit job, når jeg indtaster betalingsdatoen.

Svar

Som udgangspunkt, så er det betalingstidspunktet, som afgør hvilket indkomstår der skal betales skat i. Så hvis du spiller et job fx. i slut december 2016, hvor du først får honoraret udbetalt i 2017, så skal jobbet altså skattemæssigt registreres i 2017. Du skal derfor i b-indkomst.dk registrere jobbet i indkomståret 2017.

 

Det er netop for at undgå fejl, at det ikke er muligt at indtaste en udbetalingsdato, som ligger i det efterfølgende indkomstår.