89 kr./md

Månedlig

Årlig

75 kr./md

SPAR 169 kr.

Planer & Priser

b-indkomst.dk har ét abonnement og det er fuldt fradragsberettiget. Det betyder i praksis, at SKAT betaler en del af dit abonnement. Din pris efter skat er således mellem 36,- og 48,- pr. måned ved årlig betaling. Dit fradrag bliver automatisk registreret samtidig med du køber abonnement.

Du kan prøve alle funktioner gratis i 14 dage, inden du køber.

Indkomstår

For at oprette et indkomstår kræver det blot indtastning af ens hjemmeadresse og at svare på om man er medlem af folkekirken og om man betaler topskat. På baggrund heraf kan systemet hente alle relevante skattesatser. Herefter kan jobs, fradrag og investeringer oprettes.

Opret jobs, fradrag og investeringer

b-indkomst.dk er meget brugervenligt, så alle kan finde ud af oprette et honorar-job, fradrag eller en investering. Se fx her, hvordan et fradrag oprettes: http://www.b-indkomst.dk/fradrag
Du kan oprette et ubegrænset antal jobs, fradrag og investeringer.

Beregning af B-skat og AM-bidrag

b-indkomst.dk beregner løbende hvor meget du skal sætte til side til B-skat og AM-bidrag. Beregningen tager højde for kørselsfradrag, andre fradrag og eventuelle afskrivninger på investeringer – og naturligvis dine honorarindtægter. Det er en kompleks beregning, der afhænger af mange forskellige skattesatser, etc. Men med b-indkomst.dk ved du altid, hvor du står i forhold til B-skat og AM-bidrag.

Bilag i skyen

Upload billeder, pdf, jpeg, etc. til din profil og knyt dem til et job, fradrag eller investering. Så har du alle dine dokumenter samlet èt sted. Og altid dokumentation ved hånden, hvis nu SKAT skulle invitere til ”torskegilde” :)

Mobil-app

Med vores mobil app til iOS brugere (kommer snart) kan du lave hele dit B-indkomst regnskab. Brug alle funktionerne: Opret indkomstår, opret jobs, fradrag, investeringer, etc. Du kan naturligvis også tage billeder af dine kvitteringer og uploade dem direkte til din profil og med det samme knytte dem til et fradrag eller et job. Let og ligetil. Overalt. Slut med fysiske bilag.

Automatisk beregning af højt kørselsfradrag

Som B-indkomst-modtager kan man tage det høje kørselsfradrag. Det er ca. dobbelt så højt som det lave, som A-indkomst-modtagere kan tage. Og så er der fradrag fra den først kørte kilometer. SKAT har ingen beregner hertil. Men det har b-indkomst.dk naturligvis. Og den er indbygget i b-indkomst.dk og ”taler” sammen med google maps, så hele beregningen af afstand og det høje kørselsfradrag kører helt automatisk.

Tjek for modtagelse af honorarbetalinger

Som honorarmodtager sker det – desværre oftere end man skulle tro – at hvervgiveren glemmer at udbetale det aftalte honorar. Som honorarmodtager kan det være svært at holde overblik over om man nu har modtaget alle sine honorarer. Med b-indkomst.dk kan du altid se, om du har modtaget betaling for hvert eneste af dine honorarjobs.

Betalingsreminder - B-skat og AM-bidrag

Det er surt af få efterskat. Ekstra surt at der løber renter på. Men du får ingen efterskat, hvis du husker at betale din B-skat og AM-bidrag i tide. b-indkomst.dk husker dig på at gøre netop dette. Og med b-indkomst.dk ved du naturligvis også hvor meget, du skal betale. Og vi hjælper dig løbende hen over året med at sætte til side til B-skat og AM-bidrag. Med b-indkomst.dk skal du altså ikke bekymre dig om en kedelig efterskat.

Hjælp til årsopgørelsens rubrikker

b-indkomst.dk viser dig nøjagtig hvad der bør stå i hvilken rubrik i årsopgørelsen. Som regel er nogle indtægter allerede registreret for dig. Men der kan være sket fejl heri – vi kender til flere eksempler. Er der registreret et/flere honorarjobs, som du ikke har udført, så kommer du til at betale skat af en indtægt, du aldrig har haft. Altså betale en anden persons skat. Med mindre du altså får dette rettet. Med b-indkomst.dk ved du nøjagtig, hvad du har tjent – og ikke tjent!
Og så er der fradragene. SKAT kan umuligt kende til dine fradrag. Så hvis du ikke selv skriver dem i den korrekte rubrik i årsopgørelsen, så går du glip af dem. Og betaler for meget i skat.

Automatisk registrering af abonnementsfradrag

Abonnement til b-indkomst.dk er fuldt fradragsberettiget. b-indkomst.dk skriver automatisk dit fradrag ind på din profil for dig, når du køber licens. Så du ikke går glip af fradraget. At abonnementet er fuldt fradragsberettiget betyder faktisk, at prisen på 75,- bliver på mellem 36,- og 48,- efter skat.

Statistik – beregning af timeløn, etc.

b-indkomst.dk giver dig omfattende statistik, som vi ikke tror, du tidligere har kendt til. Fx din timeløn fordelt pr. B-indkomst-type – for ja, du kan naturligvis oprette flere forskellige B-indkomst-typer. Og du kan endda se denne timeløn pr. B-indkomst-type både med og uden medgået tid til forberedelse og transport. Du kan også se din totale B-indkomst pr. indkomstår fordelt pr. type. Og din B-indkomst pr. måned. Måske du bliver bedre til at fastsætte dine priser på baggrund af din statistik?

Eksport til pdf og csv

Der er rig mulighed for at eksportere dine data fra b-indkomst.dk. Du kan generere en pdf af hver enkelt side og en csv-fil af jobs- og kørselssiden. Men vigtigst er nok, at du som bruger kan lave en total pdf-rapport med alle informationer fra hele indkomståret. Den kan sendes til SKAT, hvis de har spørgsmål.

Support, FAQ, tutorials

Vi gør – næsten – alt for at vores brugere skal få mest muligt ud af deres abonnement til b-indkomst.dk. Derfor har vi lavet mere end 20 FAQs (Frequently Asked Questions), som svarer på alle de gængse spørgsmål. Vi har tutorials (videoer) for alle elementer af systemet. Og så er vi som regel hurtige til at svare på mails. Men vi sætter pris på, at du lige tjekker vores FAQs først, for sandsynligheden taler for, at du allerede finder svaret her:)

Sikkerhed og backup

Vi tager sikkerhed meget alvorligt og der er naturligvis SSL-kryptering så snart du logger på din konto. Derudover tager vi løbende backup af data. Vi har, siden vi startede for 8 år siden, haft så godt som 100% oppetid og vi har aldrig oplevet tab af data.

Alle b-indkomst.dk funktioner