Hvis beløbet på et indkøbt aktiv er mindre end 12.900 kr. (dette er grænsen for 2016 – beløbsgrænsen indekseres hvert år) kan omkostningen trækkes fra i ét og samme år og skal dermed registreres på fanen ”Fradrag”. Er beløbet derimod større end 12.900 kr. (2016-beløbsgrænse), skal det registreres under ”Investeringer”.

Der kan være særtilfælde, hvor man kan gøre det anderledes, men dette er den absolutte hovedregel. Skulle du komme til at skrive et ”for højt” beløb ind som fx ”Fradrag”, så vil b-indkomst.dk gøre dig opmærksom på dette, så det er svært at gøre noget forkert i denne retning. Husk i øvrigt, at du på alle sider kan sætte cursoren ovenpå det gule ”Hjælp” og så vil du kunne få hjælp til indtastningen på den pågældende side.

Selv om du flytter kommune i løbet af et kalenderår, så kan du ikke selv vælge hvilken kommune du er skattepligtig til. Det er din folkeregisteradresse pr. d. 5. september, der afgør hvilken kommune du er skattepligtig til. Såfremt din folkeregisteradresse den 5. september var i Aarhus, bør du således ikke ændre denne.

Rent teknisk ænder du din skattekommune på b-indkomst.dk ved at vælge ”Rediger” i kolonnen "Rediger indkomstårets opsætning". Her vælger du så den relevante kommune i drop-down menuen "Bopælskommune".

Som du sikkert har erfaret, når du opretter et job, så er det din primære adresse, som automatisk vælges som den første fra-adresse. Hvis du er meget besværet af – resten af det pågældende år – at skulle ændre denne til din nye fra-adresse, så kan du overveje følgende:

Hvis du har flyttet adresse inden for den samme kommune, så er der ingen problemer i at ændre adressen i løbet af et indkomstår.

Men hvis du er flyttet fra en kommune til en anden, så skal du være opmærksom på, at den adresse (kommune) du vælger påvirker beregningen af din kommuneskat. Det er typisk den adresse man har d. 5. september, der afgør til hvilken kommune, man betaler kommuneskat.

Der er dog ikke meget stor forskel på kommuneskatterne, så det vil nok ikke forstyrre alt for meget i dit B-indkomst-regnskab, hvis du ændrer din adresse – og altså også din kommune. Men det kan altså betyde en lille forskel hvis du på b-indkomst.dk benytter en anden skattekommune end den kommune du kommer til at betale skat til for det pågældende indkomstår.

Adressesøgningen i b-indkomst.dk taler – via at API – sammen med Google Maps. I stedet for at skrive "Tivoli Kbh", så skal du skrive den specifikke adresse, som Google Maps gerne skulle genkende. Der kan godt være enkelte tilfælde, hvor du kan finde det du søger, hvis du bruger Google Maps på nettet, men ikke kan på b-indkomst.dk. Men det skyldes Google’s API, som b-indkomst.dk ikke har magt over.

Generelt er det vigtigt, at huske at skrive nummer på vejen/gaden, da afstanden beregnes nøjagtigt, hvilket ikke kan lade sig gøre, hvis man blot angiver fx ”Roskildevej”.

Der skal dog ikke angives etage/sal, da beregningen jo foretages 2-dimensionelt og der ikke er fradrag for at gå op/ned ad trapper:)

Du kan først oprette et indkomstår, når skattesatserne for den pågældende år er besluttet. Satserne er en del af finansloven og ligger derfor typisk først fast ultimo året – nogle gange først medio december. Selv når selve finansloven er vedtaget, så mangler der nogle gange nogle få satser, som først falder på plads lidt senere. Så snart skattesatserne for det kommende år ligger fast, vil du kunne oprette indkomståret på b-indkomst.dk.

Når du har B-indkomst og køber et instrument for at anvende det i forbindelse med din B-indkomst og beløbet (for 2016) er over 12.900 DKK, ja så skal du netop oprette det som en investering på b-indkomst.dk. Her kan du så vælge at afskrive beløbet med mellem 0% og 25% om året.

Hvis du afskriver 50.000 kr. med 25%, så giver det en afskrivning det første år på 12.500 kr. Så længe du har en B-indkomst, der er større end de 12.500* kr. (* = se nedenfor for nøjagtigt beløb), så kan du godt afskrive med 25%. Men hvis du f.eks. har kørselsfradrag i forbindelse med din B-indkomst (eller fx andre mindre fradrag), så kan du godt komme i den situation, at du – i første omgang – samlet set har en negativ B-indkomst. Det må man ikke, men i det tilfælde vil b-indkomst.dk gøre dig opmærksom på det.

I din situation kan du så - meget let - ændre afskrivningssatsen til f.eks. 15% eller 20%, således at du ikke samlet set har en negativ B-indkomst. Det gode ved at vælge en lidt lavere afskrivningssats er, at du ikke går glip af afskrivningen. Du gemmer den blot og kan næste/de følgende år afskrive med op til 25%.

*= Faktisk skal du tjene have en B-indkomst, der er højere end 12.500 kr. for at kunne trække 12.500 kr. fra. Det skyldes, at der først skal betales AM-bidrag af din B-indkomst inden der må beregnes fradrag. AM-bidraget er (for 2016) på 8%. Dermed skal du (for 2016) tjene minimum: 12.500 kr. / (1-0,08) = 13.587 kr. for at kunne trække 12.500 kr. fra i din B-indkomst. b-indkomst.dk beregner dog dette for dig og gør dig opmærksom på, hvis du skulle komme i problemer ifht. din individuelle grænse.

​

​

Ja, b-indkomst.dk tager højde for bundfradraget. Men det er vigtigt, at du læser hele svaret nedenfor, for det er dine indtastninger, der styrer hvor stor en del af bundfradraget, der kan bruges i forhold til din B-indkomst. Hvis man også har A-indkomst, så vil bundfradraget typisk blive benyttet i forhold til denne indkomst, men læs med her:

Det er helt korrekt, at du ikke skal betale skat af beløb, der ligger under bundfradraget.

Som du kan se på siden ”Overblik”, så medtager b-indkomst.dk bundfradraget i beregningen af AM-bidrag og B-skat.

Det er dog dig selv, der styrer, hvor stor en del af bundfradraget, der kan komme din B-indkomst til gode.

Næsten alle med B-indkomst har faktisk også A-indkomst. Og har man A-indkomst, vil bundfradraget blive benyttet i henhold til din A-indkomst. Derfor er det meget vigtigt, at du angiver din forventede A-indkomst (og forventet pension/SU og forventede fradrag i din A-indkomst) så nøjagtigt som muligt, når du opretter indkomståret.

Angiver du fx at du ingen A-indkomst har, så vil dit fulde bundfradrag jo kunne gå til din B-indkomst. Viser det sig så, at du rent faktisk havde A-indkomst, ja så vil du sandsynligvis få en efterskat, fordi dit bundfradrag så automatisk vil blive benyttet i forhold til din A-indkomst og – fordi du angav, da du oprettede dit indkomstår – at du ingen A-indkomst havde vil vores system beregne ud fra denne information og indregne dit bundfradrag i forhold til din B-indkomst.

SÅ: Det er meget vigtigt, at du korrekt angiver din A-indkomst, pension/SU og fradrag (i din A-indkomst), når du opretter et indkomstår. Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi, at du er lidt forsigtig/konservativ. Altså, at du angiver en lidt højere A-indkomst, lidt højere pension/SU og lidt lavere (eller ingen) fradrag i din A-indkomst end forventet.

Udgifter til kurser og undervisning er altid driftsudgifter og skal dermed registreres på fanen ”Fradrag”. Det skyldes, at ”Investeringer” i b-indkomst.dk skal forstås som køb af materielle ting, fx instrumenter, udstyr eller andre ”fysiske” aktiver.

Men du skal være opmærksom på, at SKAT er meget skeptiske, når det drejer sig om fradrag for kursusudgifter. Udgangspunktet er, at der ikke er fradrag, fordi kurser og uddannelse anses for etablering af nyt indkomstgrundlag. For eksempel er bogudgifter i forbindelse med universitetsuddannelser ikke fradragsberettigede af samme årsag. Det er dermed kun udgifter til kurser og undervisning, der går under betegnelsen ”efteruddannelse” eller ajourføring eller vedligehold af allerede eksisterende kompetencer, der er fradragsberettigede.

SKAT godkender, at du afskriver på dit udstyr fra det år, hvor det tages i brug - og hvor indtægten er. Der er ikke sket nogen nævneværdig værdiforringelse fra december 2015 til februar 2016, og desuden er udstyret ikke noget, du har kunnet bruge privat. I dette tilfælde skal du derfor registrere din udgift til udstyr (anskaffelsessummen) i indtægtsåret 2016.

Men ellers er hovedreglen, at hvis udstyr ikke tages i brug ved arbejdet i købsåret, så skal der foretages en værdiansættelses af udstyrets værdi på det tidspunkt/i det senere år, hvor det tages i brug. Det skyldes, at hvis man har brugt udstyr til private formål først, så er det brugt og dermed værdiforringet, når man begynder at tage det i brug ved indkomsterhvervelsen.

Du skal kun modtage betaling med det beløb, du skal have. Du skal ikke have andres løn/honorar udbetalt. Så risikerer du nemlig at blive betragtet som enten arbejdsgiver eller som en del af et interessentselskab (I/S), og i dette tilfælde er du hverken det ene eller det andet. Så instruktøren skal udbetale jeres honorar hver for sig.

Produktion og salg af CD’ere kan have mange forskellige regnskabsmæssige konsekvenser. Derfor er det svært at give én regnskabsløsning, der kan bruges af alle. Nogle har fået dækket alle omkostninger til fremstilling ved tilskud, andre har ikke fået nogen tilskud. Nogle producerer fysiske cd’er, andre udgiver kun digitalt. Nogle sælger 10 cd’er på et år, andre sælger hele oplaget på et eller to år. Disse forskelle giver udfordringer af forskellig art.

De fleste med egen udgivelse kan undlade momsregistrering. Som udgangspunkt er indtægt ved salg af varer momspligtig, og det samme gælder ved salg af musikudgivelsen digitalt. Men momsregistrering af virksomheden kan undlades, hvis omsætningen, dvs. indtægterne ved salg, ikke overstiger 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode.

b-indkomst.dk kan rent regnskabsteknisk ikke rumme alle ovenfor nævnte situationer i forhold til produktion af cd og salg. Så det er altså et lille regnskab, du muligvis må holde ved siden af.
 

Vores gode samarbejdspartner, DMF, har udarbejdet en vejledning til, hvordan du skal gøre i forhold til udgivelse af en CD. Du kan finde vejledningen her:

https://www.dmf.dk/medlemsservice/skatteraadgivning/cdsalgogskat/

I øvrigt kan det være en god idé at tage fat i dit forbund, en skatterådgiver eller SKAT i forhold til udgivelse af en CD og regnskabsteknikken heri.

Du kan foretage en indbetaling til SKAT ved brug af f.eks. Dankort via SKATs hjemmeside:

https://www.skat.dk/dk/data.aspx?oId=49

Hvis du kører til/fra et honorar-job i en andens bil, så kan du tage det såkaldt lave kørselsfradrag. Dette fradrag gælder også for A-indkomstmodtagere.

​

Hvis dette er tilfældet, så vælger du på b-indkomst.dk, når du opretter jobbet: "Passager i bil/MC".

Så nej, du skal ikke køre i din egen bil for at få et kørselsfradrag. Men du SKAL køre i din EGEN bil, hvis du skal have det høje kørselsfradrag. Det lave kørselsfradrag kan du opnå - på lige linje med alle andre med "normal" lønindtægt.

Om du skal føre kørebog ved brug af den lave sats; det er der ikke krav om, men SKAT kan stille ekstra krav til at man skal sandsynliggøre, at man har foretaget transporten til/fra et honorar-job, hvis der er tale om lange strækninger og især hvis det er flere dage i træk til samme sted. Men ellers er du godt på vej, hvis du bruger b-indkomst.dk's system. Du kan måske overveje at tilføje dit eget excel-ark, hvor du noterer kilometerstanden ved start og slut.

Det korte svar er: Ja, du kan trække de nævnte udgifter fra. Særligt vedrørende udgifter til mad er det dog en forudsætning, at du har et spillejob som er i lang afstand fra din bopæl. I så fald kan udgiften betegnes som "erhvervsmæssig". Du behøver ikke noget CVR-nummer for det. Dog skal du huske dokumentation for de udgifter, du trækker fra.

Ang. dit spørgsmål om fradrag for indkøbt udstyr, så kan du godt trække det fra, hvis du bruger det i forbindelse med dine B-indkomst-jobs. MEN hvis du også anvender det privat/i anden sammenhæng, så vil det kun være delvist fradragsberettiget. Hvis du fx bruger det 20% i forbindelse med dine B-indkomst-jobs, så vil du kunne fradrage 20% af udgiften i dine B-indkomst honorarer.

Helt overordnet kan du ikke have flere fradrag end du har B-indkomst - du må altså ikke have netto-negativ personlig indkomst på B-indkomsten. Men bare rolig, b-indkomst.dk holder (også) øje med og gør dig opmærksom på, hvis dette skulle være tilfældet.

Når du har personlig B-indkomst og ikke er momsregistreret, skal du tage udgangspunkt i hele beløbet - altså inklusiv momsen.

Fuldt fradragsberettiget

Hvis du har købt noget, som er fuldt fradragsberettiget, så skal fradragsprocenten angives til 100.

Eksempel 1: Du køber saxofon-blade, som du alle anvender i forbindelse med dine honorarjobs. Fradragsprocenten kan her angives til 100.

Delvist fradragsberettiget

Hvis det du har købt bliver brugt til andre formål end i forbindelse med din honorarindkomst, så vil omkostningen til det købte kun være delvist fradragsberettiget.

 
Eksempel 2: Du køber en computer, så du kan lave musik-arrangementer, lave markedsføring, hjemmeside, etc. Men du anvender også computeren privat. I dette tilfælde kan du fx trække 10% af computer-omkostningen fra, hvis du estimerer, at du anvender den ca. 10% i forbindelse med din honorarindkomst. Er dette tilfældet angiver du fradragsprocent til 10.

Som udgangspunkt, så er det betalingstidspunktet, som afgør hvilket indkomstår der skal betales skat i. Så hvis du spiller et job fx. i slut december 2016, hvor du først får honoraret udbetalt i 2017, så skal jobbet altså skattemæssigt registreres i 2017. Du skal derfor i b-indkomst.dk registrere jobbet i indkomståret 2017.

Det er netop for at undgå fejl, at det ikke er muligt at indtaste en udbetalingsdato, som ligger i det efterfølgende indkomstår.

Skal det gøres 100% korrekt, så er der skattemæssigt ikke noget, der hedder "kørselspenge". Kørselspenge er at betragte som et honorar. Indtaster du det som sådan, så kan du naturligvis også tage det tilhørende kørselsfradrag.

Hvis du gør som du skriver - altså "netter" de to ting ud mod hinanden (du noterer ikke kørselspengene nogle steder og tager så heller ikke kørselsfradraget), så snyder du faktisk en anelse i skat. Det skyldes, at der skal betales AM-bidrag inden fradraget beregnes. Du betaler altså 8% (2016-satsen) AM-bidrag inden du kan tage kørselsfradraget.

Hvis man således vil have en kørselsgodtgørelse, som svarer nøjagtig den omkostning man har – inklusiv betaling af AM-bidrag, så skal man faktisk lave denne beregning:

Kørselsomkostning estimeres til 1.000 DKK. Hertil lægges så de 8%, som skal betales i AM-bidrag inden kørselsfradraget kan tages. Dette gøres således: 1.000 / (1-0,08) = 1.087 DKK. Dermed kan der betales 8% af 1.087 = 87 DKK og der er således nøjagtig 1.000 DKK til at dække transporten.

Når du opretter jobbet, så vælger du i den drop down menu, der hedder "Transportmiddel" blot "Ej benyttet eget transportmiddel". Dermed forsvinder adressefelterne.

Der skal betales AM-bidrag af KODA og Gramex, men ikke af biblioteks-indtægter og heller ikke af legater.

Derfor skal du huske, hvis det gælder biblioteks-indtægter og legater, at sætte flueben ved feltet "Biblioteksafgifter, legater, priser/kunststøtte eller anden b-indkomst hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag?".

Når du opretter jobbet, så vælger du i den drop down menu, der hedder "Transportmiddel" blot "Ej benyttet eget transportmiddel". Dermed forsvinder adressefelterne.

Der er to måder at oprette et sådan kørselsfradrag på:

1: Den letteste måde er nok at oprette et "job", som så er den pågældende øver og hvor honoraret så er 0, men hvor du blot bruger "jobbet" til at registrere kørslen på.

2: Du kan oprette kørslen sammen med jobbet - det er bl.a. derfor der er en start- og slut-dato for jobbet. Datoerne er ikke så afgørende i skattemæssig forstand, så længe de ligger indenfor samme kalenderår.

Helt overordnet kan de udgifter, der kaldes driftsudgifter, trækkes fra, og de defineres som "de udgifter der afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst". Desuden er der den samme regel for de skattemæssige afskrivninger på driftsmidler.

Læg mærke til, at fradrag for udgifter forudsætter, at der er indkomst, som udgifterne har sammenhæng med. Der skal være et erhvervsmæssigt formål med afholdelsen af udgifterne. 

Nogle udgifter er kun delvist fradragsberettigede. Hvis du eksempelvis køber noget udstyr, som du også benytter privat, så vil udgiften til dette udstyr kun være delvist fradragsberettiget. Bruger du fx udstyret 20% i forbindelse med dine B-indkomst-jobs, så vil du kunne fradrage 20% af udgiften. I første omgang skal du selv vurdere, hvor meget du anvender udstyret i forbindelse med dine B-indkomst honorarer - og dermed hvilken procentsats, der kan fradrages.
 
Summen af dine fradrag og afskrivninger i årsopgørelsens rubrik 29 må ikke overstige din B-indkomst efter fradrag af AM-bidrag (pt. 8 %) - du må altså ikke få underskud i personlig indkomst. Men bare rolig, b-indkomst.dk holder (også) øje med dette og gør dig opmærksom på, hvis det skulle være tilfældet.